Forskningslaborant
Til vores spændende, voksende forsknings- og udviklingsafdeling søger vi en entusiastisk forskningslaborant.
Ultraaqua er en virksomhed, som gør en forskel. Vores UV og ozon systemer renser vand for mikroorganismer og miljøfremmede stoffer i hele verden til gavn for mennesker og natur. Vi er en innovativ greentech-virksomhed med nøglekompetencer indenfor avanceret vandrensning. Vi har vækstet konstant siden starten for 30 år siden. Vores fortsatte vækst baseres på markedsledende teknologier og høj prioritering af forskning og udvikling.
Som forskningslaborant vil du oftest arbejde med projektbaseret forskning i vores laboratorie og testområder, men også ind i mellem på diverse test-lokationer. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens kemiingeniører og maskinmester der primært fokuserer på udvikling og optimering af reaktorer til UV-desinfektion, ozon behandling og avancerede oxidationsprocesser. Udover analysearbejde og forsøgsarbejde på testopstillinger vil du sammen med vores nuværende forskningslaborant få ansvaret for den praktiske drift af vores laboratorium.
Endvidere vil opgaverne kunne omfatte:
Analytisk arbejde
- UV/Vis spektrofotometri
- Spektrofotometriske standard målinger af vandkvalitetsparametre
- TOC/IC/TON analyse
- Ionkromatografi
- Elektrodebaserede målinger (pH, konduktivitet, ilt m.m.)
- Forberedelse af standardkurver og kvalitetscheck
- Databehandling og beregninger
Generelt
- Planlægning og indkøb af kemikalier og forbrugsvarer
- Sikkerhedsarbejde – CLP labeling, registrering af kemikalier og kemisk risikovurdering
- Vedligeholdelse og kalibrering af udstyr i henhold til ISO 9001:2015
- Laboratoriedrift
Vi er en virksomhed med en flad struktur, som er præget af en uformel og munter omgangstone. Vi forventer fleksibilitet fra medarbejderens side og at alle ukritisk er parate til at bidrage til alle nødvendige opgaver. Vi lægger vægt på, at alle tager ansvar for, at virksomheden, også i en vækstperiode, kan levere service og kvalitet, som vil sikre os kundernes loyalitet. Vil tilbyder til gengæld en moderne arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet ift. arbejdstider m.m.
Du skal være struktureret, teknisk interesseret og kvalitetsbevidst. Du skal samtidig være fleksibel og omstillingsparat da der ofte vil være mange projekter at arbejde på samtidigt og dermed mange bolde i luften. Udover at være en god kollega, er det vigtigste, at du er samvittighedsfuld, har lyst til at lære, og er parat til at tage fat på en, hvilken som helst opgave.
Dansk tale er en forudsætning og engelsk tale er en fordel da vi er en international arbejdsplads.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse h.m. eller efter aftale.
Løn efter kompetencer og anciennitet.
Ansøgning:
Ansøgninger med CV behandles løbende og sendes til Forskningschef Morten Møller Klausen, email: mmk@ultraaqua.com. Ved opklarende spørgsmål kan Morten kontaktes på tlf.: +45 27509430.